jobbet

Grundet stigende aktiviteter søger AB Inventech maskinbyggere til opbygning af specialmaskiner og automationsanlæg. Udfordringerne består i fremstilling of montage af maskinanlæg og specialkomponenter af enhver art samt diverse service- og reparationsopgaver.


arbejds-
opgaver

• Fremstilling og montage af specialmaskiner og specialkomponenter
• Opstilling af maskinanlæg hos kunder i ind- og udland
• Selvstændig udførsel af mindre services og reparationsopgaver
• Kendskab til pneumatik.


faglige
kompetencer

• Du er uddannet maskinarbejder, værktøjsmager, Industritekniker, mekaniker eller smed
• Du har en god teknisk forståelse
• Du har et godt humør og kan arbejde i teams
• Du kan begå dig på dansk og engelsk
• Ren straffeattest grundet visum til udlandet.


personlige
egenskaber

•   Du er engageret og fleksibel
•   Du er ansvarsbevidst og pålidelig
•   Du er kvalitetsbevidst og sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde
•   Du er serviceminded, selvstændig og fleksibel.


vi tilbyder

Et spændende job i en innovativ virksomhed med mulighed for personlig og faglig udvikling, samt et godt uformelt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kollegaer.

Tiltrædelse snarest - men vi venter gerne på den rette.


Om AB Inventech

AB-Inventech A/S er en danskejet virksomhed, er grundlagt i 1989, beliggende i Ikast og er i dag en anerkendt virksomhed i automationsbranchen - både i Danmark og internationalt. AB-Inventech arbejder inden for flere brancher – men med særlig fokus på industriel fiber håndtering. Vores mission er at skabe stærke og langvarige kunderelationer gennem solide, innovative og rationaliserende automationsløsninger.

Vi er glade og stolte af samarbejdet med internationale virksomheder i Danmark og i udlandet, og vi ser frem til at få dig med på holdet, så vi kan fastholde og udvikle vores gode kunderelationer gennem mange år.


ansøgning

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, så kontakt venligst Production manager Jannik Christensen på telefon +45 20 90 80 45 eller på jachr@ab-inventech.dk

Alle henvendelser bliver behandlet fortroligt, og vi afholder samtaler løbende.

Send din ansøgning til jachr@ab-inventech.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

AB Inventech A/S