Få et spændende job med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder i en virksomhed med stor vækst og som er leverandør til den grønne omstilling indenfor vindmølleindustrien.

Er du interesseret i at arbejde med maskinsikkerhed og CE-mærkning og nyder du at bistå projekter og tilsikre den nødvendige maskinsikkerhed på globale projekter – så er du måske vores nye Safety Engineer!


jobbet

Som Safety Engineer ved AB-Inventech bliver din opgave at udarbejde CE-mærkning, risikovurdering og sikkerheds godkendelse af vores maskiner, samt bistå med support til vores mekaniske konstruktører, hardware designere, software- og dokumentationsafdeling. Du bliver en del af forskellige typer af projekter, som kan være store udviklingsprojekter til mindre ombygninger af eksisterende linjer samt salg af eksisterende produkter. I projektet vil du løbende have en tæt sparring med dine kollegaer samt de respektive projektledere, så du sikrer, at risikovurderingerne og andre relevante sikkerheds dokumenter bliver udarbejdet på projektet, i henhold til gældende lovgivning.


kvalifi-
kationer

Du skal have følgende kvalifikationer:

  • Udarbejdelse af risikovurderinger i Safexpert, teknisk dossier og anden dokumentation med fokus på både konstruktion og hardware i henhold til gældende lovgivning.

  • Beregning af PL-niveau.

  • Sikkerhedsvalidering af maskinerne.

  • Deltagelse i opgaveløsninger selvstændigt og sammen i teams med dine kolleger.

  • Udarbejdelse af løbende revision af dokumenter.

  • Rådgivning omkring maskinsikkerhed generelt i organisationen.

  • Udarbejdelse af RAMS og MOS.

  • Teknisk velfunderet – det kan være at du er uddannet produktions teknolog, maskinmester, ingeniør, konstruktør, svagstrømsingeniør eller lignende.

  • Erfaring med direktiver og tilhørende harmoniserede standarder både inden for mekanisk design og hardware design.

  • Erfaring med at anvende den gældende lovgivning for at gennemføre en korrekt CE-mærkning.

  • Erfaring med at rådgive omkring maskinsikkerhed og samt hardware design.

  • Kendskab til myndighedsforhold og deres indflydelse.

  • Flydende i dansk og stort kendskab til engelsk, både mundtligt og skriftligt.

  • Gode kommunikationsevner.

  • Du har arbejdet i f.eks. Safexpert, eller lign. Risikovurderings programmer.

  • Erfaring med Sistema er en fordel.

    Du bliver en del af vores maskinsikkerhedsgruppe og det er derfor afgørende, at du trives i en til tider hektisk hverdag og formår at prioritere dine opgaver således, at du sikrer, at projektet hele tiden er opdateret på risikovurderingen og andre relevante dokumenter.

    Med din proaktive tilgang og ejerskabsfølelse gør du alt, hvad du kan, for at hjælpe de enkelte projekter med deres tekniske dossier. Du er imødekommende og ynder at skabe et godt samarbejde med dine dygtige kollegaer.


vi tilbyder

  • Et job i en spændende virksomhed med stort vækstpotentiale, og som er leverandør til den grønne omstilling

  • Et innovativt arbejdsmiljø med mulighed for at trække på en bred viden, hurtigt og effektivt, da alle processer er samlet i virksomheden

  • Attraktive ansættelsesvilkår

  • Ca. 100 dygtige og dedikerede kolleger og et job med mulighed for personlig/faglig udvikling i et godt og uformelt arbejdsmiljø.


ansøgning og CV

Vi glæder os til at modtage din skriftlige ansøgning med CV via QuickApply på Jobindex eller på job@ab-inventech.dk hurtigst muligt.

Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte Team lead for konstruktion Charlotte Handrup på mobil +45 40273522 eller på clh@ab-inventech.dk.

Alle henvendelser bliver behandlet fortroligt og vi afholder løbende samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig.


AB Inventech

AB Inventech A/S er en dansk virksomhed som er grundlagt i 1989 og beliggende i Ikast. AB Inventech er i dag en anerkendt virksomhed i automationsbranchen og leverandør af specialmaskiner til den grønne omstilling – både i Danmark og internationalt. AB Inventech arbejder inden for flere brancher med særlig fokus på produktionsudstyr til vindmølleindustrien. I de senere år har specielt carbon-pultrusion-løsninger til brug ved forstærkning af vindmøllevinger været et vækstområde for AB Inventech, der i dag er markedsledende indenfor dette område.

Vores mission er at skabe stærke langvarige kunderelationer gennem solide, innovative automationsløsninger. Vi er stolte af vores samarbejde med internationale virksomheder, både i Danmark og i udlandet. Vi ser med stor forventning frem til at byde dig velkommen på holdet, så vi sammen kan styrke og udvikle vores kunderelationer gennem mange år.